HEIDRUN HOLZFEIND Født 1972 i Lienz, Østrig. Har boet og arbejdet i New York, USA siden 1996 |
Heidrun Holzfeind, "Alien3" (Udlænding3) (installation view), 2004. Præsenteret i samarbejde med W139 på SKOR, Amsterdam. © Heidrun Holzfeind |
Heidrun Holzfeind studerede på Academy of Fine Arts i Wien, Østrig (MFA i 1996) og på Cooper Union i New York. Hendes videoer omhandler mulighederne for selvrepræsentation og sociale emner som globalisering, migration, hjemløshed,
miljø og sundhed. Hendes værker reflekterer over vores kulturelle værdier og ønsker, definitioner på succes og fiasko, og hvad der er tilbage af den globaliserede "amerikanske drøm". Hendes emner har blandt andet inkluderet: indbyggerne i et fejlet modernistisk boligkompleks i Italien, en mexicansk immigrant i Bronx, rumænske immigranter i Østrig og en 63-årig hjemløs forfatter i New York. Ved at udfordre definitionerne af videokunst- og dokumentarfilmgenrerne og bevidst lege med sproget og strategierne for TV, musikvideoer og hjemmevideoer kredser værkerne om selve videomediets muligheder og begrænsninger. I udforskningen af friktionen mellem virkelighed og fiktion, fortolkning og projektion, reflekterer værkerne i sidste instans over forskellige strategier for repræsentation og en medieret skildring af virkeligheden. I sine kuratoriske projekter, såsom Alien-videobiblioteket og websitet http://alien.thing.net, søger Holzfeind at fremprovokere opmærksomhed omkring diskussion af migration og globaliseringens følger. Visninger og udstillinger inkluderer: tracer (TENT, Rotterdam, Holland); AIM (Bronx Museum of the Arts, New York, USA); Alien5 (Flacc, Genk, Belgien); Alien3 (W139, Amsterdam, Holland); 4D (Havana Biennial, Cuba); slow (e)motion (Köln Kunstverein, Tyskland); Interseason (BAK, Utrecht, Holland); Das Reale Beruehren (Kunstverein München, Tyskland); Diagonale (Filmfestival, Graz, Østrig); Kartographien (Filmcasino, Wien, Østrig); Image Forum (Filmfestival, Tokyo, Japan); Play global! (Transmediale Festival, Berlin, Tyskland); Prototipi (Fondazione Olivetti, Rom, Italien); Reflex (Art&Idea, Mexico City, Mexico); European Video Art (Videoart Center, Tokyo, Japan); Alien2 (Swiss Institute, New York, USA); VideoEx (Videofestival, Zürich, Schweiz); Video Drive In (Videochroniques, Marseilles, Frankrig); og Alien (Austrian Cultural Forum, Rom, Italien). Residentophold: New York, USA (1996/97); Rom, Italien (2001); og Mexico City, Mexico (2005).
Bidrag: Deltager i Station 1: Ridehuset, Århus med "Alien4" (Udlænding4), 2004. Biograf (6 x 6 x 3 m.) med et 235 min. langt film- og videoprogram bestående af et udvalg af ti værker af: Songül Boyraz & Peter Höll; Loulou Cherinet; Gustav Deutsch & Mostafa Tabbou; Esra Ersen; Martin Krenn & Oliver Ressler; Jenny Perlin; Lisl Ponger; Tanja Nellemann Poulsen; Walid Ra’ad/Atlas Group; samt Holzfeinds egen "The Romanians" (Rumænerne), 2002. Video, 14 min. Courtesy kunstneren. Alien-projektet er en voksende samling af video- og filmværker, der behandler emner som migration og grænser. De udvalgte værker rangerer fra kunstvideoer til eksperimenterende film og dokumentarfilm. De reflekterer over aspekter og følger af globalisering, cirkulationen af varer, kapital og arbejde og sætter spørgsmålstegn ved politiske og kulturelle opfattelser af grænser, nationalitet og vores definition af "udlændingen" og "den Anden" (se http://alien.thing.net).
|