|
|
|
omvisninger |
|
Århus Festival
for Samtidskunst 2004 ønsker at skabe et
frugtbart samarbejde med lærere og undervisere i
folkeskoler, efterskoler, HF og gymnasier, højskoler,
m.m. omkring anvendelsen af Minority
Report: En udfordring af intolerancen i dagens Danmark
i undervisningen. Udstillingen kan med fordel inddrages
i fag såsom dansk, religion, samfundsfag, historie
og billedkunst samt tværfaglige forløb.
Vi tilbyder derfor omvisninger og håber dermed at
skabe grobund for gode oplevelser og diskussioner med
eleverne om temaer som racisme, diskrimination, intolerance
og sameksistens. Ligeledes vil vi gerne bidrage til en
større forståelse af samtidskunsten. |
|
Indhold: Omvisningerne kan tilpasses klassetrin
og lærerens ønsker.
Se eventuelt undervisningsmaterialet nedenfor.
Varighed: En omvisning varer ca. en time.
Lokaliteter: Station 1: Ridehuset & Station 2: Århus
Kunstbygning.
Tir.-søn. 10-17.
Pris: 450 kr.
Kontakt: Booking af omvisninger foregår ved henvendelse
til:
Katrine Bering Liisberg, Århus Kunstbygning tlf.:
86206053 kl. 10-17 man.-fre.
Ved yderligere spørgsmål ret venligst henvendelse
til:
Stinna Toft, Århus Festival for samtidskunst, tlf.:
86180554, kl 9-12.
|
|
|
Undervisningsmateriale |
|
Århus Festival
for Samtidskunst afvikles for første gang
i efteråret 2004 med titlen Minority
Report: En udfordring af intolerancen i dagens Danmark.
Festivalen er en interdisciplinær udstilling, der
undersøger baggrunden for den mere udtalte intolerance
over for og blandt etniske minoriteter i Danmark gennem
de senere år. Minority Report
præsenterer i Ridehuset kunstudstilling, koncerter,
debatter, m.m. I Århus Kunstbygning vises en udstilling
med international samtidskunst og i biografen Øst
for Paradis præsenteres et spændende filmprogram.
Rundt om i byen foregår tillige en række kunstprojekter
og aktiviteter.
Med sin mangfoldighed af tilbud og sin relevante tematik
rummer Minority Report indlysende
kvaliteter i forhold til undervisning af børn og
unge. Århus Festival for Samtidskunst
2004 har derfor valgt at indgå et samarbejde
med en gruppe kunsthistoriestuderende omkring udarbejdelsen
af dette undervisningsmateriale. Vi retter en stor og
varm tak til Maria Kappel Blegvad, Mia Christina Broe
Jakobsen, Dominika Loburska, Janna Lund og Karen Friis
Hansen for deres uvurderlige hjælp. Århus
Festival for Samtidskunst 2004 forventer at give
inspiration til gode oplevelser med nutidskunsten og stof
til eftertanke. Vi ønsker at gøre en særskilt
stor indsats for at nå det yngre publikum –
morgendagens politiske og sociale aktører. Vi håber,
at materialet vil finde god anvendelse i undervisningen.
God læselyst.
Stinna Toft, Århus Festival
for Samtidskunst 2004. |
|
Download
undervisningsmaterialet (3,3MB PDF-fil)
TIP: Højre-klik og gem før PDF-filen åbnes |
|
|
|
|
|