JENNY PERLIN
Født 1970 i Williamstown, Massachusetts, USA. Bor og arbejder i Brooklyn, New York, USA


Jenny Perlin, “View from Elsewhere” (Indtryk fra et andet sted) (video still), 2002. © Jenny Perlin


Jenny Perlin er filmskaber og billedkunstner. Hun har læst Film og Kultur ved Brown University i Providence, USA, modtog sin MFA i Film ved School of the Art Institute of Chicago, USA og gennemførte sine videregående studier ved Whitney Museum of American Art Independent Study Program i New York. Perlins film og tegninger arbejder med og mod den dokumentaristiske tradition og inkorporerer nyskabende stilistiske teknikker i forsøget på at fremhæve problemstillinger vedrørende sandhed og misforståelse i konstruktionen af historiske fortællinger. Hun har for nyligt afsluttet “View from Elsewhere”, en undersøgelse af vilkårene for politiske asylansøgere i Schweiz, og “Perseverance & How to Develop It”, en film om selvhjælps-fænomenets kulturelle og sociale historie i USA. Hendes film har vundet priser ved talrige festivaler og er blevet vist på gallerier og museer, både i og uden for USA. “Perseverance & How to Develop It” blev præmieret ved Rotterdam International Film Festival i Holland i 2003 og vandt The Special Jury Prize ved Ann Arbor Film Festival, som er en velanset eksperimentalfilmfestival i Michigan, USA. I 2003 blev hun valgt til gæstekunstner ved Belluard Bollwerk International Festival of Contemporary Art i Fribourg, Schweiz og har siddet i flere juryer og paneler i film- og samtidskunstverdenen. Perlins film er blevet vist på: Whitney Museum of American Art, Ann Arbor, Black Maria Film and Video Festival, Images Festival, Havana Biennial, SF Cinematheque, Pacific Film Archive, Walker Art Center og Kino Arsenal. Hendes udstillinger i billedkunstkontekst har fundet sted på: PS 1/MoMA (New York, USA); KunstWerke (Berlin, Tyskland); The Drawing Center (New York, USA); Shedhalle (Zürich, Schweiz); Expo 02 (Schweiz); de Balie (Amsterdam, Holland); The Queens Museum (New York, USA); Kunsthalle Exnergasse (Wien, Østrig); Statements-sektionen på Art Miami/Basel (Miami, USA & Basel, Schweiz); og Annet Gelink Gallery (Amsterdam, Holland). Perlin er for tiden repræsenteret af Annet Gelink Gallery, Amsterdam. Hendes værker findes i samlinger på US Holocaust Memorial Museum, School of the Art Institute of Chicago og desuden i talrige private samlinger.

Bidrag: Deltager i Station 1: Ridehuset, Århus med “View from Elsewhere” (Indtryk fra et andet sted), 2002. 16mm/dv, 22 min. Courtesy kunstneren og Annet Gelink Gallery, Amsterdam.