MONA SHEIKH
Født 1978. Bor og arbejder i København, Danmark
Mona Sheikh har specialiseret sig i politisk islam og er uddannet ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun er foredragsholder, samfundsdebattør og er tilknyttet dagbladet Information og det politiske magasin Ræson som kommentator. Hun er medredaktør og bidragsyder til antologierne Islam i bevægelse (København: Akademisk Forlag, 2003) og Vakuum (København: Tiderne Skifter, 2001). Hun har i øvrigt bidraget til en række antologier med artikler, der omhandler politisk Islam og at være muslim i en europæisk kontekst, blandt andet: “Religion i Vesten og politik i Islam – samklang eller sammenstød?”, i Jens M. Steffensen, Islam – fra beduinkult til verdensreligion, Århus: Systeme, 2004; “Islam og demokrati”, i Lise Poulsen Galal & Inge Liengaard (red.), At være muslim i Danmark, København: Forlaget Anis, 2003; “Rend mig i traditionerne”, i Marie Louise Kjølbye, Med andre øjne, København: Dansklærerforeningen, 2003; “Dannelse på nydansk”, i Ida Vesterdal & Kirsten Dehlholm, Omdannelse, København: Hotel Pro Forma & VIA, 2002; og “Holger Danskes selvtilstrækkelighed”, i Dansk uden tårer, København: Politikens Forlag, 2001.
Bidrag: Deltager med artiklen “Den oplyste intolerance” i Station 4: Bogen.
|