TRACEY MOFFATT (I
SAMARBEJDE MED GARY HILLBERG)
Født 1960 i Brisbane, Australien. Bor og arbejder i
Sydney, Australien
|
Tracey Moffatt (i
samarbejde med Gary Hillberg), “Lip”
(Næsvise bemærkninger) (video still), 1999 © Women Make Movies, New York |
Tracey
Moffatt studerede Visuel Kommunikation på Queensland
College of Art, Australien, hvor hun tog afgang i 1982.
Hendes første soloudstilling med fotografier fandt sted
i Sydney i 1989. Men det var med kortfilmen “Night
Cries: A Rural Tragedy” (1990), der blev udtaget til
den officielle konkurrence på Cannes Film Festival i
Frankrig samme år, at Moffatt først vandt
international opmærksomhed. Hendes første spillefilm,
“Bedevil”, blev vist i Un Certain Regard i Cannes i
1993, og hendes dokumentarfilm og musikvideoer har mødt
stor anerkendelse blandt kritikere. Moffatts fotografier
er repræsenteret i de permanente samlinger på Museum
of Modern Art i New York, USA og på Tate Gallery i
London, Storbritannien.
Gary Hillberg er filmskaber og filmklipper med base i
New York. Han har samarbejdet med Moffatt ved flere
lejligheder.
Bidrag: Deltager i Station 2: Århus
Kunstbygning, Århus med “Lip” (Næsvise bemærkninger),
1999. Video, 10 min. Courtesy kunstnerne og Women Make
Movies, New York. Moffatts underholdende videocollage
afslører den snævre margen, som Hollywood har tilladt
sorte skuespillerinder at bevæge sig inden for. I disse
scener fra 1930’ernes filmkunst frem til nutidens
spillefilm, som præsenterer en bemærkelsesværdig række
af undervurderede skuespillerinder og deres mere berømte,
hvide medspillere, fremstilles det at aflevere næsvise
bemærkninger som en kunstform. Ved hjælp af
genkendelighed og humor leder Moffatt og Hillbergs rå,
lavbudget samling af klip beskueren til en foruroligende
erkendelse af, hvorledes sorte og hvide skuespillere
interagerer på lærredet under Hollywoods evigt
tilbagestående øje.
|