MARYAM JAFRI
Født 1972 i Karachi, Pakistan. Bor og arbejder i København,
Danmark og New York, USA
|
Maryam
Jafri, “People of the Book” (Bibelens folk)
(detalje), 2003-04. © Maryam Jafri |
Maryam Jafri er en
kunstner, hvis arbejde ofte fokuserer på
narrativitetens rolle i konstruktionen af identiteter
– historisk, nationalt, personligt og familiemæssigt.
Hun er BA i Engelsk og Amerikansk Litteratur fra Brown
University i Providence, USA og er kandidat fra Whitney
Museum of American Art Independent Study Program i New
York (2000). Hendes videoer og installationer er blevet
vist i Danmark og i udlandet. Seneste udstillinger tæller
en soloudstilling på Platform i Berlin, Tyskland (med
Laurie Simmons), en soloudstilling på Galleri Signal i
Malmø, Sverige (med Alex Villar) og en kommende
soloudstilling på Malmö Konstmuseum i Sverige.
Bidrag: Deltager i Station 2: Århus
Kunstbygning, Århus med “People of the Book”
(Bibelens folk), 2003-04. 19 x inkjet-tryk, variable mål.
Courtesy kunstneren.
|