KAREN JESPERSEN
Født 1947 i København, Danmark. Bor og arbejder i København


Karen Jespersen er født i et arbejderkvarter i København. Hun er uddannet som Cand.mag. i Historie og Arkæologi fra Københavns Universitet i 1977. Men hun har arbejdet som journalist siden 1974, først på et 14-dages blad politisk revy, derefter på dagbladet Information og fra 1984 på DRs TV-avis som politisk reporter. I 1990 blev hun valgt ind i Folketinget for Socialdemokraterne. I 1993 blev hun Socialminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Det var hun med kun en mindre afbrydelse frem til 2000, hvor hun blev Indenrigsminister med ansvar for udlændingepolitikken. Jespersen har været en kendt røst i samfundsdebatten, lige siden hun var aktiv Rødstrømpe i 1970. Hun har skrevet adskillige bøger. Den seneste bog hedder Til støtte for Fatima – indvandrernes omstilling til Danmark. Den udkom november 2003 på Peoples Press og handler om, hvordan indvandringen påvirker det danske samfund, og om hvordan vi får integrationen til at fungere bedre.

Bidrag: Deltager med artiklen “Fællesskab om demokratiske værdier” i Station 4: Bogen.