DAMN!
Hip-hop band. Base i Malmø, Sverige
|
©
United Stage, Stockholm |
Det har været meget svært
ikke at lægge mærke til samarbejdet mellem rapperen
Timbuktu og Damn!, der har vist sig at være en meget
succesfuld alliance i 2003. Damn! startede som en klub i
Mejeriet, Lund, Sverige og i Fredmans, Malmø, hvor man
ønskede at forstærke DJen med live instrumenter som
trommer, percussion, bas og blæsere for at give
musikken yderligere dynamik og kraft på dansegulvet.
Favoritnumre blev mixet med live congas, bongos, Fender
Rhodes og bas. Damn!s undergrundsalbum Natural Sounds blev spillet i Mejeriets kælder. Nummeret “Stinky
stinky ashtray” blev et kulthit og blev senere spillet
i den amerikanske TV-serie Sex and the City. Damn! har
også produceret musik for blandt andet den svenske
TV-serie Cleo og den amerikanske TV-serie Dinner rush.
Damn!s debutalbum Youth style udkom i foråret og bevæger
sig mellem feberagtig funk/rock, cool soul, svedig afro
og syret latin. Damn! live består af: Timbuktu (sang),
Svante Lodén (sang), Erik Hjärpe (keyboards), Måns
Mernsten (keyboards), Gustav Lindroth (bas), Måns Block
(trommer), Sven Andersson (saxofon), Jens Lindgård
(trombone) og Petter Lindgård (trompet).
Bidrag: Spiller fredag d. 1. oktober 2004 fra kl.
21 – 02 i Station 1: Ridehuset, Århus.
|