Kunstnere: Gillion Grantsaan, Finn Thybo Andersen, kursister fra Århus Kommunes Sprogcenter.

Steder som er genstand for YNKB og kursister fra Århus Kommunes Sprogcenters opmærksomhed og intervention:

1) Venteværelserne på henholdsvis Århus Politi, Fredensgade 19, afdeling F, Udlændingeafdelingen samt Politigården i Århus, Ridderstræde 1.

2) Borgmester Louise Gade, Rådhuset

3) Toiletbygningen bag Officersbygningen og Ridehuset

4) Banner over gaden hvor Nørre Allé rammer Vesterbro Torv

5) Udstilling i Århus Kommunes Sprogcenter, Vestergade 72, åben hverdage 9.30 – 15.

Projekter
1) YNKB og kursister henvender sig til Århus Politi for at skabe dialog om forbedring af de dårlige lokalemæssige forhold, der præger venteværelset på Udlændingeafdelingen hos Århus Politi – ikke mindst sammenlignet med forholdene i det andet venteværelse som ligger på Århus Politigård. Udlændingeafdelingen er det sted, hvor ikke-danskere skal søge om opholdstilladelse i Danmark (se billede + download brev + ændringsforslag).

2) YNKB og kursister har tilbudt en gave til Borgmester Louise Gade. Gaven består i et samarbejde, hvor kunstnere/kursister, en skrædder af anden etnisk herkomst og borgmesteren selv tilsammen skal kreere en festkjole med inspiration fra farver, snit og mønstre fra andre lande (se designforslag + kjolen).

3) YNKB og kursister maler toiletbygningen bag Ridehuset/Officersbygningen med inspiration fra Ndebele-folkets bemaling af deres huse (se billede).

4) YNKB og kursister laver et banner, som hænger over vejen ved Nørre Allé og Vesterbro Torv. Banneret blev senere hen stjålet (se billede + pressemeddelelse).

5) YNKB og kursister laver en samlet præsentation af alle aktiviteterne i forbindelse med Minority Report. Udstillingen viser processerne i projekterne, de konkrete projekter, såvel som idéer til projekter.

www.ynkb.dk